HERREGAARDEN LUNDEGAARD
Indtægterne fra stand lejen går til markedsføring i forbindelse med markedet. Den vil som ved de tidligere markeder primært bestå af: En flyer om Julemarkedt - plakater til uddeling, opdatering af hjemmesiden www.herregaarden-lundegaard.dk, annoncer i lokalaviser, Jul på Fyn og lille annonce på forsiden af Fyns Stiftstidende samt omtale af arrangementet på diverse hjemmesider, evt. links på jeres hjemmesider og pressemeddelelser.
Hjemmesiden: www.herregaarden-lundegaard.dk
På hjemmesiden får alle udstillere et link til deres egen hjemmeside.
Jeg er ved at konvertere de tidligere års udstillersider til den nye, men indtil videre vil det kun blive udstillere fra i år, der vil blive lagt over med link til udstillernes egne sider.
Så snart I tilmelder jer og sender det nødvendige materiale til info@herregaarden-lundegaard.dk, vil der blive lavet en side om jeres virksomhed og den bliver stående indtil næste marked. Evt. genbrug af side fra markedet tidligere år. Hvis i selv vil lave en side er dette også muligt i Word, PowerPoint eller PDF.
I den vestlige Studestald findes Herregårdscaféen med bl.a. kaffe og hjemmebagt kage.
I stiftforvalterboligen i hovedbygningens øst fløj er som tidligere Frokost café, hvor der tilbydes en frokostplatte baseret på råvarer fra udstillerne. Denne platte havde stor succes ved tidligere markeder og betød betydelig ekstra interesse for leverandørernes produkter. Derfor har vi i år igen valgt at udvide frokost caféen, således at endnu flere får mulighed for at smage på udstillernes produkter. Køkkenet kontakter udstillerne m.h.t. bestilling af råvarer. Køkkenet håber at kunne købe råvarerne med rabat. De udstillere der leverer råvarer til platten vil blive nævnt med navn og stand nummer i menukortet samt i en lille folder der udleveres sammen med platten.
Markedet bliver årligt besøgt af mellem 3.000 - 4.000 voksne, dertil kommer børn under 13 år, som ikke tælles med da disse har gratis entré.